Første gang jeg overhovedet hørte om Caminoen, var da min vandre - og tætte veninde spurgte mig på ruten København- Helsingør i 2022, om vi ikke skulle vandre Caminoen.
Jeg havde muligvis hørt noget om den før - men ikke skænket den en tanke. OG - måske havde jeg, da min afdøde kæreste og jeg besøgte byen Haro i Nordspanien set nogle skilte der var blå/gule. Vi var dernede på en ferie, grundet et meget lækkert vinområde. Jeg forbandt dem dog bestemt ikke med Caminoen.
Altså - min skønne veninde fik vakt min nysgerrighed og jeg gik i gang. Jeg fik set Mikael Bertelsen vandre Caminoen i 2010 og jeg fik lyttet til nogle bøger om Caminoen, samt jeg også gik i gang med andre vandreeventyr. Da jeg sammen med en gruppe 50+ fløj på en skøn træningstur til Fuerte Ventura i april 2023, talte jeg med en skøn kvinde, der havde gået den franske (erfarede jeg) på knap 800 km fra Saint Jean Pied De Port - hele vejen tværs over Nordspanien og til den østlige del i Nordspanien - byen Santiago De Compostela. WAUW - der blev noget tændt i mig. Hun anbefalede mig flere bøger, samt henviste mig til en Facebook gruppe og en hjemmeside, hvor jeg kunne læse endnu mere.
Og jeg skal da så lige love for, at nu skete der noget for alvor oppe i mit lille hoved. :)
Jeg begyndte så småt at planlægge den portugiske rute - både fordi jeg elsker byen Porto, som jeg året før havde besøgt og vandret i. Dette blev dengang i samråd med min veninde. Planen var engang i 2024 - hårdt presset af min yngste søn blev der sat en måned på også. Planen blev september 2024.
Jeg gik i gang med at undersøge, hvad jeg skulle have med af udstyr, jeg satte mig ind i hvad der var godt at gå i, hvad jeg skulle nøjes med, hvilke sko (som bla kvinden fra Fuerte Ventura havde givet mig en super anbefaling til) Jeg undersøgte max. vægt, jeg undersøgte hvor og hvad jeg skulle sove i og med og hvorhenne. Og da min veninde og jeg igen gik København-Helsingør i 2023 havde min veninde lånt et par vandrestave, hun ville afprøve. Jeg var total i benægtelse. "Disse stave var da kun for ældre mennesker", var min holdning på denne tur.
Det skulle dog vise sig, da jeg læste lidt mere op på det, at disse stave var gode at have med op og ned af bakker. Så derfor investerede jeg også i et sådan par.
Stille og roligt fik jeg investeret i udstyr - jeg købte et siddeunderlag som det aller første - husker jeg. Det kunne jeg til trods bruge herhjemme - hvis nu....
Jeg fik købt sko, uldtøj, regnslag, mavebælte, uldpose, rygsæk, bog om den portugiske rute.. sådan stille og roligt hen ad vejen. Og jeg læste, studerede, stillede spørgsmål og blev mere og mere hook på denne her vandring.
Sommeren 2023 møder jeg en mand, som jeg forelskede mig hovedkulds i og mange weekender blev brugt i et forsøg for at få dette forhold til at køre. Det kom det aldrig til og manden forlod mig i oktober 2023. Jeg blev ufattelig ked af det og måtte omkring min egen terapeut, for at få arbejdet med, hvad pokker det dog handlede om og hvad var det i mig selv, der forhindrede mig i at have et godt, sund og kærligt parforhold.
Jeg opdagede i denne snak nogle dybe ting inde i mig, der virkelig skulle rettes op på - OG at denne mand slet ikke var god for mig. TAK til min terapeut - og faktisk også manden, for at åbne noget inde i mig. Og jeg tog en hurtig beslutning om, at jeg ville ned og gå "bare" den korte sidste del af den franske. Jeg havde brug for at komme væk og ind i mit eget indre.
Jeg tog en dyb snak med min søn og han spottede lynhurtig hvilken uge, der ville være god for mig - sådan rent vejrmæssigt. Og trods det ville være min ældste søns runde fødselsdag, valgte jeg mig selv til - og fik booket flybillet til Porto, togbillet til Ourense og - troede jeg endnu en togbillet til Sarria. Og fredag den 17. november tog jeg afsted på mit livs bedste eventyr - ud på noget, jeg overhovedet ikke havde kontrol over.
Jeg tog den første overnatning i Porto på et hostel i byen og endte med at sove på en 4-sengsstue med 3 fremmede mænd. Halleluja en fornøjelse. Jeg stornød blot at være og nyde denne fantastiske oplevelse, som blev fuldstændig overraskende magisk for mig. Næste morgen stod jeg op, hoppede i vandretøjet og tog toget til først Vigo og dernæst Ourense. Stor var min overraskelse da jeg nåede dertil, at jeg skulle videre med en bus til Sarria. Det havde jeg overhovedet ikke fattet.
Jeg fandt mit første alberque i Sarria, en skønt og dejligt sted, hvor jeg fik mit første stempel i mit pilgrimspas og fik købt min muslingeskal. Nu var jeg en rigtig Peregrino. Jeg sov alene denne nat på mit første "rigtige" alburque.
Næste morgen startede min 1. vandredag, der for mig skulle blive helt igennem 5 vidunderlig vandredage med gråd, ømhed, latter, smil og bunker af kærlighed på ruten. Jeg kan slet ikke huske så meget skønhed, så meget styrke, oplevelser, glæde og fede fede vandredage.
Vil du høre mere af dem, er du velkommen til at booke mit foredrag om, hvordan min første vandring på den sidste del af den franske rute var.
Jeg kommer både ind på udstyr, pakning af rygsæk, vandrestave, fodtøj, hjælp til vabler m.m.
Kig under fanen priser og bookning.
En af de ting, der er så fantastik ved Caminoen, er at uanset om det er i en af de utallige Facebook grupper eller ude på selve Caminoen, så møder jeg simpelhen så megen hjælpsomhed, støtte, og kærlighed. Mere end jeg har mødt hos mine venner og min egen familie. Og det er hos mennesker, jeg ikke engang kender - som i overhovedet. Er det ikke bare vildt ? <3
Min næste Camino er booket og jeg forbereder mig i stor stil. Min rygsæk ligger i kælderen og kalder på mig og jeg glæder mig BIG time til
september 2024.
