Vil du købe min lille E-bog omkring selvværd med små øvelser i, så send mig gerne en besked. Du finder min besked boks på fanen "om mig"
Du kan også købe den på min forside :)
Ordene selvværd og selvtillid er to forskellige ting og så alligevel hænger de sammen. Vi er mange, der ikke helt kender forskelle mellem disse to ord.
Handler om vores værdi, hvordan ser jeg mig selv, hvor stor værdi har jeg i mig selv, har jeg ret til at være her i verden, altså vores identitet og væren. Anerkendelse, nærvær og kærlighed skaber selvværd.
Handler om vores evner, vores tillid til os selv, altså vores adfærd og gøren. Selvtillid vokser hos os ved andres ros.
Sammenhængen mellem de to ord:
En god måde at beskrive selvværd og selvtillid med, er at sammenligne dem med en hasselnød.
Skallen er vores selvtillid og inde i ligger hasselnødden, som er vores selvværd. Bliver skallen fjernet og er nødden fin og hel, har vi et sundt, stærkt og godt selvværd. Og vi står imod næsten hvad som helst, der skal en del til at vælte os. Er nødden tværtimod rynket, indtørret og kedelig har vi et lavt selvværd. Og når skallen forsvinder, har vi ikke rigtig noget at stå imod med, ved fx en fyring, et kærestebrud, en eksamen eller lignende.
Lavt selvværd kan være med til at gøre vores liv mere besværligt, fordi bl.a. vores modstandskraft bliver dårligere. Vi kan af denne årsag have en nedsat resiliens, altså evnen til at klare livet. Det kan have betydning for, hvor stærkt vi står i de forskellige storme i vores liv, som vi alle kommer ud for.
Når vi har et lavt selvværd, er vi typisk meget udfordret i vores relationer. For ubevist vil vi skabe en adfærd, som andre synes er belastende og når de trækker sig fra os, så bliver vi bekræftet, at vi ikke er værd at være sammen med.
Det der koster allermest på selvværdet er, når vi bliver afvist og følelsen af at blive afvist. Og her er det både barnet og teenageren der bliver ramt på selvværdet. At blive afvist føles næsten som døden, frygten for at tabe ansigt. Vi mister så meget, når vi bliver afvist. En enkelt gang betyder ikke noget, men er det systematisk, får det konsekvenser.
Ydre ting der kan ødelægge vores selvværd, er især det at blive holdt udenfor. Når vi bliver rakket ned, talt grimt til og om, som også kaldes mobning. Og det foregår både for børn og voksne. Især i de tidligere år, hvor mobning kan være det samme som udelukkelse af fællesskabet. Det er en af de allerværste tænkelige straffe. Og til trods for, at der er kommet et bedre psykisk arbejdsmiljø på vores arbejdspladser, så foregår voksenmobning stadig i stor stil.
Mobning kan skabe nogle af de aller værste selvværdsproblematikker.
Suggestioner er de byggesten børn bliver bygget af og som nedbryder vores selvværd som børn. Suggestioner giver og modtager vi i en vågen tilstand. Når fx et barn siger til et andet barn, at det er en idiot ”du er en idiot”, så er det en suggestion. Det er sagt med stor tydelighed og i en nutidsform og kan være så svært for et barn at afvise denne udtalelse. De første gange barnet hører denne sætning, kan barnet ignorere det, bliver det sagt igen og igen - måske af flere, og barnet vil til sidst opleve det som en sandhed, at det virkelig ER en idiot. Og bliver det så ydermere sagt af en person med autoritet, fx en forælder, eller en lærer/træner, så er det helt galt for barnet. Barnet ender med at begynde at tro på det, der bliver sagt. Når vi så som voksne hører samme ting blive sagt fra vores arbejdsgiver eller en leder, så rammes vi ind i den samme suggestion. Barnet eller den voksen kan ende med at tænke/føle ”Det ER mig, der er noget galt med, jeg er en idiot”. Når vi bliver ramt på de her suggestioner, så er det at vores barndomstraumer og overbevisninger vælter op – alle dem, vi har indlejret i os selv.
Vi er født med både selvværd og selvtillid, bare kig på det lille barn, der godt ved, hvad deres behov er og hvem og hvad de er. Selvværd er ikke genetisk arveligt fra vores forældre, det er socialt arveligt. Har vores forældre ikke noget selvværd, er det svært at give videre til barnet og det ”arver” hermed det lave selvværd.
Selvværd skaber selvtillid, men selvtillid skaber ikke nødvendigvis selvværd. Har jeg ikke selvværd – så er selvtillid meget sårbar forstået på fx denne måde: En fyring fra arbejdspladsen kan i høj grad skade mit selvværd, når det er lavt men ikke min selvtillid, når jeg har høje tanker om mine evner.
Vi kan ikke få for meget selvværd, vi kan godt få for meget selvtillid, for meget selvtillid kan gøre os selvfede og hermed skubbe relationer fra os.
Måden vi skaber og styrker et barns selvværd, er i virkeligheden ubetinget kærlighed, at vi bruger tid og nærvær sammen med barnet og ikke fokuserer på vores telefon, på TV eller i et ligegyldigt blad. Barnet får den følelse af, at andet er vigtigere end dem. Der sker ikke noget ved det en enkelt gang, men ved gentagne gange har det netop konsekvenser for selvværdet.
Og så er vi omkring det med nærvær, både når vi er sammen med barnet og vores andre relationer. For netop når vi er nærværende, får barnet/ vores relationer den følelse af, at ”jeg er vigtig at være sammen med” og opnår altså her værdi.
Selvtillid og selvværd skaber vores selvbillede, hvordan vi ser og oplever os selv. Selvværdet kan været både højt, men det kan også være lavt – og kan her skabe et selvhad og skam, hvor vi virkelig hader os selv, føler os totalt værdiløse, og ikke værd at tilbringe tid sammen med.
Og i sådanne følelser kan vores forsvarsmekanismer dukker op.
Det kunne være: ”Jeg er stærk, jeg kan klare mig selv” ”Jeg viser aldrig sårbarhed igen” og i samme dur. Det er overbevisninger, vi danner igen og igen.
Og her kommer skam så ind og nedbryder selvværdet.
”jeg skammer mig” over at være mig, over ikke at sige fra, over ikke at være god nok.
Når det så kommer til partnere i livet, har selvværdet også her en stor betydning. Vi kan ende med at møde en partner, der også har et lavt selvværd, som i mødet og forholdet kan hævde sig selv og være den dominerende part og/eller det modsatte. Vi møder meget ofte en partner, der lige præcis rammer vores barndomssår.
Den eneste ting, der kan opveje dette, er ubetinget kærlighed og det gælder både over for vores børn og bestemt også over for en kæreste/ægtefælle relation. Ubetinget kærlighed betyder for mig også respekt/selvrespekt og det at kunne sætte den anden fri. På denne måde får vi nemlig følelse af, jeg er værd at elske, jeg er god nok, jeg er værd at være sammen med. Og bestemt også en ubetinget kærlighed til os selv. Vi er den/det menneske. vi skal være sammen med altid 24/7/365.
Som der står i et af de ti bud
"DU skal elske din næste; SOM du elsker dig selv" - Hverken mere eller mindre.
