ENNEAGRAM TYPE 4 – DRAMATIKEREN, KUNSTNEREN, ÆSTETIKEREN, INDIVIDUALISTEN.


Type 4 er følsomme mennesker. Deres humør kan svinge meget i løbet af en dag. De har en fornemmelse af, at et eller andet mangler i deres liv.


Kort beskrivelse:
Enneagramtype 4 er følsomme mennesker. De er overbeviste om, at de er nødt til at være specielle og unikke for at opnå anerkendelse, hengivenhed og accept. De oplever ofte, at græsset er grønnere hos naboen. De kender til misundelse, og føler at andre har det, de selv mangler. Det var også bedre i fortiden, eller det bliver bedre i fremtiden, engang, når … hvis bare…

De har et intenst følelsesregister, som de gerne viser. De kan have tendens til at miste deres selvværd, fordi en negativ sammenligning med andre uvægerligt falder ud til andres fordel. De længes efter kærlighed, efter den sande kærlighed, der engang vil komme. (Prinsen eller prinsessen på den hvide hest). De drømmer ofte om, hvad de vil skabe i stedet for at gennemføre drømmen.

Uskyldige kommentarer fra andre kan opfattes som skjulte fornærmelser. Langt inde i dem selv føler de, at de ofte bliver misforstået, hvilket skaber en frygt for at blive forladt.

De er meget kreative og sætter deres personlige præg på alt. De har det godt med tætte, dybe relationer. De har stor følelsesmæssig rummelighed ift. andre mennesker. Andre kan opleve dem som selvoptagede, og at de fremstår som ofre, melankolske, tragiske, dramatiserende. Tag ikke fejl. De har en indre kerne af styrke, og de er ikke så følsomme, som de giver udtryk for. De har sans for kvalitet, lige som de er kreative og fantasifulde mennesker.


Fanget i "boksen": Misundelse – Længsel

  • Melankolske, tungsindige.
  • Fokus på hvad der mangler. Føler sig forskellig ift. andre.
  • Humørsvingninger.
  • Tiltrækker og forkaster det, de ønsker.
  • Spiller kostbar.
  • Misundelig over, at andre har noget basalt, som de selv føler, at de mangler. Det længes de efter.
  • Tankelæser, overfortolker, laver negative sammenligninger. Lader humøret svinge afhængigt af deres følelsesregister. Er meget sensitive og svinger med det der omgiver dem. De ‘suger’ andre og omgivelsernes egenskaber til sig. De er følsomme for omgivelsernes lidelser.

 

Ude af "boksen": Ligeværd – Forbundethed

  • De udtrykker deres følelser, er kreative og kan se skjulte strukturer.
  • De ser skønheden inde i dem selv.
  • De er ikke længere selvoptaget.
  • De forstår og påskønner at være unikke og det, der er enestående for dem.
  • De er medfølende, karismatiske, inspirerende og ofte særdeles kreative og charmerende.

 

Basistriade: Føle, hjerte.

  • De er orienteret omkring anerkendelse, opmærksomhed, image/selvdefinition – identitet (hvem er jeg).
  • De bliver fjendtlige, når andre ikke anerkender den identitet, de viser. 
  • De træffer beslutninger med følelserne, og de har behov for tid, så de kan mærke, om beslutningerne er rigtige.
  • Gemmer på følelsen af skam.
  • Har kærlighed til et billede af dem selv. Et billede der ikke er ægte.

 

Motiveres af: At være individuel og unik, fordi det ikke er i orden, at jeg er velfungerende og glad!


Grundfølelse: Skam 

  • De tror, at de kan få skammen til at forsvinde ved at være særlige.
  • De skammer sig inderst inde over, at de er uden personlig betydning.
  • De tror, at de er værdiløse og uden identitet.
  • De holder skammen nede ved at være specielle, lidt mystiske og unikke.
  • De skammer sig over at være almindelige, hvilket er et problem, når venner mv. i deres omgangskreds bliver ’almindelige’.
  • Deres identitet er deres følelser, der svinger dagen igennem. Det giver oplevelsen af en usikker identitet og dermed følelsen af lavt selvværd.


Frygter:

  • At være identitetsløs og uden personlig betydning.
  • At tabe eller gå glip af de muligheder, der er i livet.
  • At ødelægge mit liv. 
  • Ikke at vide hvor meget de skal yde ifm. rådgivning, undervisning og behandlinger. 
  • At være almindelig. 
  • At være følelsesløs – ikke at kunne komme i kontakt med egen identitet.

 

Ønsker: At skabe en identitet ud fra sin indre oplevelse og finde sig selv.

Kontroldrama: "Jeg laver følelsesmæssigt drama og bevarer kontrollen".

Manipulationsmetode: Ved at være temperamentsfuld, lave dramaer og få andre til at ‘gå på listefødder’.

Den skjulte utilfredshed: "Jeg passer ikke rigtigt ind – jeg er meget anderledes end andre".

Fristelser: Over forbruger fantasien i søgen efter identitet. Fantasi og humør svinger, og det gør identiteten så også.


Tryghed og stress:

Tryghed – Enneagram type 1 – Perfektionisten
Objektiv, principfast og perfektionistisk, oplever forbindelse med andre. Mere selvværd.

Stress – Enneagram type 2 – Hjælperen
Udtrykker tit deres følelser over for andre, gør meget for at komme tættere på mennesker, de holder af.

 

Sproglige kendetegn:

  • Blød stemme, taler lavt og stille, har en vildt sprudlende latter.
  • Sukker ofte.
  • Tonefaldet stiger sidst i sætningen som et offer, der sukker efter hjælp.
  • Der kan være et klagende tonefald.

 

Fysiske kendetegn:

  • Påklædning er ofte original med unikke detaljer.
  • Poetisk kropssprog – ofte bløde bevægelser f.eks. som en ballerina, der blødt bevæger hænderne – yndefuldt.
  • Ansigtsudtryk afspejler stemningsskift.
  • Har sørgmodige øjne, der kan blive fjerne i blikket, som om de forsvinder ind i deres egen fantasiverden (hvilket de også gør).
  • Udvendig ro og stærke som en kampvogn inden i.
  • Skaber stemninger og vil gerne have nærhed.
  • Hjemmet er ofte også med unikke detaljer.

 

Forholdet til forældre: Adskilt fra både omsorgspersonen og beskytteren. Adskilt fra far og mor. Nok adopteret. "Jeg fik de forkerte forældre’"

 

META sundhed og eksempler på evt. symptomer/sygdomme for Enneagram type 4:

  • Beroligende midler kan anvendes for at fjerne angst i sociale situationer.
  • Kan være meget generte.
  • Plastikkirurgi anvendes til at fjerne træk de forkaster.
  • Narcissisme: Selvoptagethed, selvrefererende, tillægger enhver følelse enorm betydning.
  • Alvorlig depression og håbløshed.
  • Kan være besat af døden.
  • Kan være afhængige af at have problemer. Problemer kan skabe stærke følelser. Stærke følelser kan handle om identitetens oplevelse. Følelser svinger og skaber en usikker identitet.


Har du udfordringer med nogle af ovennævnte punkter? Vil du gerne se dig selv fuldt ud, som det unikke menneske du er?

Kontakt mig for en tid


Livsformål:
At tilgive mig selv og andre og bruge alt i livet til min vækst og fornyelse.


Tips til Enneagram type 4:

  • Læg mærke til, om humøret styrer lysten. Få hjælp til at bearbejde fx ’humørsyge’.
  • Find den dybe glæde der er ved livet.
  • Det almindelige kan også være unikt.
  • Du vil altid eksistere.
  • Lad være med evt. at lege yoyo med andre mennesker og afskedige dem, hver gang de bliver for almindelige. Og tage dem tilbage, når de igen er unikke.
  • Skru gerne lidt ned for følelserne.
  • Du har tonsvis af mod og masser af ærlighed og er slet ikke så skrøbelig som du selv tror.
  • Dine følelser og sårbarhed kommer og går. De definerer ikke hvem du er.
  • Når du ikke kan stole på dine følelser, hvem er du så?
  • Få bearbejdet det svingende humør til en grundlæggende accept af dig selv.
  • Få hjælp til at opdage, at du ikke har spildt dit liv og dine muligheder. 
  • Få hjælp til at finde ud af hvad følelserne objektivt handler om og bearbejd hadet til dig selv.
  • Type 4 arbejder ihærdigt i terapi bl.a. med frygten for at miste sig selv eller den relation type 4 gerne vil have til sig selv. De arbejder med følsomheden og angsten for livet og den nagende misundelse.

Gå i blid terapi og få hjælp. Opdag den nytte du gør, og de værdier du har.


Kontakt mig for en tid

 

Personer der er type 4:

Michael Jackson, Ingmar Bergman, Sarah McLachlan, Alanis Morrisette, Paul Simon, Bob Dylan, Johnny Depp, Maria Callas, Prince, Jackie Onassis, James Dean.