Må jeg fortælle dig en historie .. bare en lille en ?
Det gør jeg alligevel - for jeg kan nemlig ikke lade være
Og - kald du det bare et lille eventyr
*********************************************************************************************************************
Der var en gang en lille pige, der voksede op i en storfamilie. Hun var den yngste af 5 børn.
I familien havde de ikke så mange penge og derfor flyttede de ofte. Det forlyder sig også, at de ikke altid betalte deres regninger og derfor var nødt til at flytte.
I familien var det jo lidt småt med penge, så de store af børnene havde ikke rigtigt kendt til grønsager, smør eller ferierejser. Faktisk havde de aldrig været på rigtig ferie. Det var højst til nogle småture i deres barndom.
Nå ..tilbage til denne her lille pige.
Hun elskede sine søskende, men blev også ofte drillet af dem - sådan som man jo ofte gør, når man er søskende. Måske havde det noget at gøre med, at hun var rødhåret.
Hun var i de første år af sit liv også sengevæder.
Den lille pige starter i skole - i 1. Klasse - dengang var der ikke noget, der hed børnehave klasse.
Hun var rigtig glad og glædede sig til at starte skole. For hun havde nemlig noget, hun var stolt af.
Hun kunne læse !!!
Det havde hendes ældre søskende lært hende - sammen med hendes mor, der var lærer.
I skolen havde hun en dejlig lærer, som elskede at en af hans elever kunne læse, han producerer straks en lille fjernsynsskærm i tyk karton, som den lille pige kunne sidde og læse sin yndlingsbog “frændeløs” op for resten af klassen.
Han tog først over, da der skete ulykkelige ting i bogen om nogle dyr der døde. Så kunne den lille pige nemlig ikke læse mere for tårer. Hun blev nemlig så ked af det, når dyr døde.
Hun kom til at tænke på sine dyr derhjemme, som hun var så bange for at miste.
Nå … men der skete så det, at i klassen var der nogle drenge, der var ret så misundelige - for de kunne ikke læse. Og på vej hjem jagtede de og drillede hende gennem en pløjemark, tog hendes briller (som hun netop havde fået pga nærsynethed)
Det var ikke rart og da hun kom hjem sagde hun ingenting.
Dette blev desværre ikke sidste gang ..og den lille pige blev mere og mere stille og også samtidig lidt temperamentsfuld.
Da hun skulle starte i 4. Klasse skulle hun skifte skole, da familien var flyttet - dog denne gang til deres eget hus, som de endelig havde fået råd til at købe.
I denne klasse blev det absolut ikke bedre - for en enkelt pige startede med at sige:
“Uff - hende der - den nye pige, hun har lus”
Og så gik hun en stor bue uden om den lille pige.
Dette medførte at stille og roligt - så fulgte resten af klassen hende den stærke piges eksempel. De gik nu alle uden om den lille pige i en bue og sagde: “Du har lus”
Den lille pige havde IKKE lus.
Dette fortsatte igennem 2 år og den lille pige sagde ingenting, og kunne ikke forstå, hvorfor de andre sagde sådan. Hun bukkede nakken og turde ikke sige imod.
Inde i hende skete der noget, som hun ikke forstod.
Derhjemme turde hun ikke sige noget, for hendes far var meget temperaments fuld og kunne godt finde på at slå, hvis hun kom med sådanne løgnehistorie - eller skabte sig og var en lille hidsigprop.
Hun elsker bøger og begraver sig tit i dem, for at gemme sig list. Og der var jo alligevel ikke rigtig nogen, der ville lege med hende.
Årene gik, den lille pige afsluttede skolen og flyttede snart hjemmefra. Hun var blevet en ung kvinde.
Hun følte sig hverken smuk eller som noget særligt.
Hun var jo den der lille grimme hidsigprop, der ikke duede til noget (det var ihverfald det hendes far ofte sagde til hende)
Pigen elskede dyr, der hverken slog eller sagde noget grimt til hende …så dem passede hun i nogle år.
Hun arbejdede hårdt, så hendes arbejdsgiver synes om hende, for så var der da noget rigtigt hun gjorde.
Hun higede efter at blive elsket - sådan rigtig elsket, set og rummet - for den hun var.
Hun møder sin 1. Kæreste da hun er 19 år og føler sig endelig hel. Endelig er der en, der elsker hende.
Efter et par år får de et barn, men hurtigt opdager pigen, at hendes kæreste drikker for meget og ikke rigtig er hjemme ret meget.
Hun beslutter sig at gå og klare sig selv - for det var hun jo så vant til.
Hun møder gennem de næste år flere mænd, for måske endelig at møde den rette og føle sig elsket, set og hel.
Hun får også et barn mere, bliver igen alene - for det er hun jo så dygtig til.
Hun hader sig selv, føler sig aldrig god nok, er en elendig mor for sine to børn og har svært ved at være i denne verden.
Hun har tit lyst til at tá livet af sig, men heldigvis holder kærligheden til børnene hende tilbage.
På et tidspunkt sker der noget i hendes liv. Hun møder en kvinde, der har været udsat for noget lign…og hun begynder at arbejde med sig selv.
Årene går, børnene bliver store og flytter selv ud i den store verden.
Kvinden - for det er hun blevet - får mere og mere blod på tanden. Hun opdager, at hun selv har et ansvar, at hun ikke længere vil være et offer, at hun selv kan styre mange af tingene.
Hun begynder at elske sig selv mere og mere. Opdager at livet vender sig til hendes bedste og livet bliver lettere og lysere for hende.
Hun forstår lige pludselig, hvor meget hendes barndom har gjort ved hende, at det ikke var hendes skyld, hun var hverken grim, hidsig eller forkert.
Hun var - og er lige som hun skal være.
Hun er nok …og elsker for det og den, hun er.
Hun elsker livet, sig selv og det, der er
Tro mig eller ej.
Dette er en sand og meget smuk historie.
*********************************************************************************************************************
Er der noget i mit lille eventyr, som resonerer i dig, så lad os kigge på, hvad der måske kan ligge og rode i din barndom, som du kan associerer dig med.
Du kan fange mig på en sms på 40455223 ELLER du kan booke en tid - her på min hjemmeside med det samme
Glæder mig til at høre DIT eventyr
Jeg har skrevet et lille indlæg om min aller første Camino under fanen mere/Caminoen.
Under bookning kan du også booke mig til at fortælle mere om den :)
Glæder mig allerede til min næste, der løber af stablen til september 2024.
At gå Caminoen er for mig blevet en kæmpe gave.
Næste weekend uge 26/27-2024 vil jeg være at finde på det, der hedder https://www.holistisksommerfestival.dk/
der bliver afholdt på idrætshøjskolen Bonsai lidt uden for Præstø på Sjælland.
Her skal jeg holde workshop omkring sorg og hvordan vi finder vejen ud igennem mørket og finder lyset på den anden side af sorg.
Grunden til dette er bla fordi jeg jo selv kender rigtig meget til sorg. Jeg har i mange år arbejdet med døende mennesker, set og mødt deres påkørende, samt jeg selv har været igennem stor sorg og tab. Jeg har ligeledes været i den form for ventesorg, hvor min egen søns liv går i den forkerte retning.
Det er noget der kalder på en bearbejdning og nogen at dele sorgen med. Derfor genkender jeg om nogen både sorg og smerte. Og arbejder også i dag med mine klienter i klinikken om samme.
Har du noget ubearbejdet sorg, du stadig er præget af, så er du altid velkommen til at kontakte mig for et kort snak og høre, hvordan jeg kan hjælpe dig videre.
Du kan finde mine kontakt formular på fanen "om mig"
Jeg bliver altid både rørt g taknemmelig for en sådan udtalelse fra en klient. Både fordi den støtter mig i mit arbejde, men også fordi jeg kan mærke, at min klient har fået hjælp.
Fra mit hjerte .. TAK
***************************************************************************************************************
Kære Ulla, tusind tak for en meget dejlig terapi time, hvor der var hul igennem lige fra starten.
Du læste mig helt rigtigt og fik mig på sporet af hvordan, jeg kan blive mere kærlig overfor mig selv
og kan mærke hvor dejligt det er, at vide hvad jeg kan gøre for mig selv.
Af hjertet tak.
Du må gerne bruge min anbefaling.
For ikke så længe siden var jeg inviteret af misbrugsportalen - pårørende-netværket.
Jeg var inviteret til at holde et oplæg omkring det at være pårørende til en afhængig og hvordan vi passer på os selv i det.
Hvordan vi undgår at blive medafhængige, hvordan vi undgår at blive og fastholde en pleaser adfærd.
Du kan se og høre mit foredrag her :)
God fornøjelse
(kopierer linket til din browser)
https://www.youtube.com/watch?v=LRKGhUazm84
Jeg har været så heldig, at faciliter nogle pårørendemøder gennem Bedre Psykiatri.
Når vi opdager og deler sammen med andre pårørende føles det nemmere at være pårørende.
Over 8 gange havde vi disse møder og jeg vil gerne dele nogle af de tilbagemeldinger, de kom med.
De er selvfølgelig anonymiseret.
Jeg er allerede booket til næste forløb i efteråret :)
"Det har været et respektfuld forløb, der har bekræftet mig i, at min tilgang som pårørende giver mening. Dejligt at få sat ord på og høre andres synspunkter og udfordringer"
"Jeg savner andre, der er ægtefælle til en pårørende med psykisk sygdom - de fleste havde børn som pårørende. Også selvom vi mødtes som pårørende.
Ulla evner dygtigt at faciliterer gruppens snakke- fordele taletid og invitere ind med rummelighed og stor indsigt"
"Troede kurset var for at fortælle hvordan jeg som pårørende i forhold til sygdommen skulle agerer. Ikke hvordan jeg passer på mig selv. Godt at høre, at jeg ikke er alene om mine bekymringer"
"Terapeuten Ulla har været rigtig god til at give os mentale redskaber til at komme videre i livet i at passe på os selv fremad i livet. Ulla har været god til at få mig til at tænke nyt og prioritere. Gennem livserfaring, som pårørende og uddannet terapeut er Ulla meget god"
"Ville godt have haft flere snakke om sorg, skyld og skam.
Meget givtigt at møde andre pårørende. Vigtigt at facilitatoren selv har erfaring som pårørende, som Ulla har. Jeg synes dog, at det skinner for meget igennem at al materiale (og holdning) er relateret til misbrug. Jeg mangler lidt bedre holdning. Rigtig godt, at alle får lov til at tale, at der bliver sørget for, at alle får ordet"
"Kurset måtte godt have været længere"
"Har fået meget med. Har opdaget at andre pårørende tænker som mig. Fået indsigt i og måder jeg kan hjælpe mig selv på., passe på mig og samtidigt tips og tricks til at håndtere min datter og vores udfordringer"
"Det er første gang, at jeg har gjort brug af et pårørende møde. Det har været meget berigende og befriende at få sat ord på, hvad det vil sige, at være pårørende til en psykisk syg.
Det er interessant at møde andre pårørende, der bakser med andre udfordringer, som alligevel giver samhørighed i gruppen.
Ulla er et fantastisk menneske og koordinator for møderne. Hendes kommunikation i form af mail dagen før mødet giver overskud til at komme afsted til møde, selvom energien og humøret er i bund på dagen"
Jeg er SÅ ydmyg og taknemmelig for at kunne få lov, at facilitere disse grupper. Det giver stor mening og glæde for mig.
Til info så stiger mine priser pr. 1. maj 2024
1. marts havde jeg fornøjelsen af at deltage i en samtale med min gode og dygtige kollega Ronni Vistisen. Vi taler om det at være pårørende til en afhængig og hvilke muligheder der er for at være der for en selv.
Det er blevet til en rørende og dejlig samtale som du kan høre her på sportify.
Vil du med på et forløb for pårørende eller for at højne og styrke dit selvværd - så skriv til mig.
Jeg starter jævnligt nye forløb op for begge dele. De ligger som oftest tirdage og onsdage - kl 10.00 eller kl. 19.00. Der er også plads til dig.
https://billetto.dk/e/foredrag-ulla-geer-jakobsen-billetter-936636?fbclid=IwAR0owRgSPi3zSmnLpVOL88PY4xHHKv8XjmtQ43oqJ13svTgqliqp2pHCKl4
