Enneagram Type 5 – Tænkeren, udforskeren, iagttageren, opfinderen, eksperten, specialisten


Enneagram type 5 er tænkeren, udforskeren, iagttageren, opfinderen, eksperten og specialisten.


Kort beskrivelse:
Type 5 iagttager verden ved at bygge en usynlig mur mellem sig selv og omverdenen.

De beskytter sig mod, at andre kan komme ind i deres privatsfære. Muren gør, at de kan ‘skjule’ sig og iagttage andre uden selv at blive iagttaget. For type 5 er det vigtigt at udforske, hvordan tingene hænger sammen.

Bag ‘muren’ udforsker de tingene og stiller spørgsmål, de læser og fordyber sig.

De kan godt lide at samle viden og studere, så de i deres bevidsthed kan føle sig sikre. Når de har viden, kan de regne ud, hvordan tingene hænger sammen og kan gøres. Deres identitet er bygget omkring det at have idéer og noget indsigtsfuldt og kompetent at sige. Derfor forbereder de sig i det uendelige uden at føle, at de kan være færdigt forberedte og handle.

De har brug for at være forberedte på, hvad der sker. De hader overraskelser. De er gode planlæggere. 5’ere vil gerne have en niche for sig selv, så de kan føle sig sikre og være uafhængige. De er dygtige til at stå udenfor i ‘tredje’ position, og udadtil viser de ikke mange følelser. Af andre mennesker kan de opfattes som ‘kolde’ og arrogante, fordi de ikke viser deres følelser, når de udtrykker sig objektivt og neutralt. Indeni er de følsomme mennesker. De kan godt lide at være alene og undgår ofte store forsamlinger. De minimerer behov. Det gælder både mad og søvn. 


Inde i "boksen": Gerrighed – Tilbageholdenhed

  • Fokus på systemer og hvordan ting hænger sammen.
  • De kan være tavse, tilbageholdende, utilnærmelige, virke arrogante, når de holder viden tilbage.
  • De beskytter sig mod andres indtrængen.
  • De trækker sig,
  • De kan opleve håbløshed.
  • De søger ofte håb i bøgerne (som skjold eller redningsvest).
  • De tænker meget over det, der skræmmer dem mest, og føler sig kun sikre i deres mentale verden.
  • De er gerrige og gemmer på enhver ressource. Viden er også en ressource. Så den udleverer de ikke bare uden videre. 

 

Fri og ude af "boksen": Gavmildhed – Alvidende (Der er nok viden i hele verden)

  • De deler ud af deres viden, indsigter og resultater og får meget igen.
  • De har en følelse af selvtillid og velvære.
  • De er omsorgsfulde overfor andre.
  • De er en del af virkeligheden.
  • De kombinerer deres følsomhed og analytiske evner.
  • De har kontakt til deres sande følelser, deres krop og deres intuition.
  • De kan fastholde et utal af perspektiver.
  • De er klart opfattende og opmærksomme.
  • De udforsker og leger med idéer.
  • De har en formidabel indsigt og forståelse ifm. de ekspertområder, der er deres.
  • De er kreative tænkere, der kombinerer deres følelser med deres fremragende analytiske evner.

 

Basistriade: Mental, hoved, tankecenter.

  • Planlægning.
  • Indre dialog.
  • Støtte.
  • Søger tryghed.
  • Træffer beslutninger med ‘hovedet’.

 

Motiveres af: 

At få indsigt og blive kompetente og studere livet, fordi det ikke er i orden, at jeg er veltilpas i verden og lever livet!


Grundfølelse – Frygt/angst: 

  • De frygter at blive overvældet af andre, at være ubrugelige, uduelige, unyttige, uvidende og inkompetente.
  • De mener, at det eneste sikre sted er i deres bevidsthed oppe i hovedet, og de vurderer, at de ikke har nok at byde på ift. de krav, som verden stiller til dem.
  • De flygter ind i sig selv af frygt for den ydre verden. De oplever verden uden for dem selv som utryg og farlig. 
  • Når de flygter ind i sig selv, føler de sig mere trygge.
  • Deres frygt er fuldt bevidst. De føler sig ‘små’ og ude at stand til at forsvare sig mod den ydre verden.
  • De frygter at være inkompetente ift. væsentlige ting i livet. 
  • De fordyber sig og tænker i stedet for at handle.
  • De er bange for at være inkompetente, ikke dygtige eller uden nytteværdi.
  • De frygter håbløsheden og at blive invaderet af andre – både fagligt og personligt. 

 

Ønsker: At være kompetent og dygtig.

Kontroldrama: ‘Jeg trækker mig og bevarer kontrollen.’

Manipulationsmetode: At være travlt optaget og lægge følelsesmæssig afstand til andre. Dissocieret – tredje position – neutralt observerende.

Den skjulte utilfredshed: ‘Jeg ved så meget – andre kan i virkeligheden ikke forstå mig’.

Fristelse: Erstatter oplevelser med forklaringer.


Tryghed og stress

Tryghed – Enneagram type 8 – Frontkæmperen
Når sunde 5’ere er trygge, kommer de mere i kontakt med deres krop og deres instinktive energi. De tager mere aktivt del i opgaverne og bruger deres evner på de praktiske problemer, der skal løses. De handler og virker mere udadvendte. De virker som om, de har nok viden og de stoler på, at de kan dele den med andre.

Stress: Enneagram type 7 – Eventyreren
Under pres bliver 5’ere mere overfladiske, rastløse og agiterende. De hopper fra den ene aktivitet til den anden, og de får hele tiden nye planer og idéer. Som ikke altid bliver ført ud i livet.

 

Sproglige kendetegn:

  • De giver korte enkle svar, der nemt gør, at det du spørger om, er du nødt til, at stille nye spørgsmål til. (De vurderer om de vil dele deres ekspertviden med dig, om du spørger tilstrækkeligt klogt!).
  • De er sagligt beskrivende. Distance og ingen følelser i tonefaldet. Nøgterne og objektive ord.
  • De kommunikerer med fokus på fakta, specifikationer og data.
  • De er reflekterende og bruger tid på at tænke sig om.
  • De benytter ‘man-sprog’. Herved generaliseres der og skabes distance. 

 

 Fysiske kendetegn:

  • Enkel neutral tøjstil præget af kvalitet.
  • De er ranke og ofte slanke.
  • De sidder tit med krydsede ben.
  • De smiler kun med munden og ikke med øjnene. De smiler sjældent tilbage.
  • De er rolige, stille og kan sidde stille og næsten ubevægelige i lang tid.
  • Du opdager ofte hovedet før resten af kroppen.
  • De har en neutral mimik og er svære at aflæse for nogle af de andre typer.


Forholdet til forældrene: Ambivalent forhold til både omsorgspersonen og beskytteren. 


META sundhed og eksempler på evt. symptomer/sygdomme for Enneagram type 5:

  • Langvarige og alvorlige søvnforstyrrelser med mareridt.
  • De kan betragte livets mørke sider, meningsløshed, håbløshed, depression og omtaler selvmord.
  • De tester psykoterapeuten for at finde ud af reaktionen (tillidstema/test).
  • De kan føle sig små og ude af stand til at forsvare sig.
  • De kan blive fanget i bizarre virkeligheder, som de selv opfinder.
  • De kan nære frygt for at stå frem.
  • De kan have frygt for at være i live.
  • Er ofte enspændere.
  • De kan føle en dyb frygt for at blive afvist ift. at være inkompetente.
  • De undgår ofte mennesker, der tilbyder deres hjælp.
  • De kan være adskilte fra krop og sind.
  • De kan have en intens interesse for traumer, der skræmmer dem (triggere)
  • De kan evt. have psykotiske sammenbrud, autisme, skizoid personlighedsstruktur og en ligeglad konstellation


Har du udfordringer med nogle af ovennævnte punkter? Vil du gerne se dig selv fuldt ud, som det unikke menneske du er?

kontakt mig for en tid


Livsformål:

At være engageret i virkeligheden og iagttage de uendelige rigdomme verden indeholder.


Tips til Enneagram type 5:

  • Vis lidt mere af dine følelser og vær mindre fagligt nørdet.
  • Spørg andre, når du vil vide mere i stedet for at lukke dig inde og undersøge selv.
  • Kom til stede i den fysiske verden.
  • Find en terapeut som du har tillid til og få bearbejdet (livs)angsten.
  • Opdag når angsten for angsten stopper dig. 
  • Bearbejd angsten for angsten. Selv om du har en følelse af at falde gennem et mørkt sort hul, er der lys, når du er kommet gennem mørket.
  • Tester terapeuten – mig – ved at komme med meget personlige ting. Testen sker for at finde ud af, om du kan have tillid. Det kan du!
  • Få hjælp til at opdage, at der er rigeligt i denne verden og knyt kontakt til andre mennesker uden at blive drænet for energi. 


Kontakt mig for en tid

 

Personer der er type 5:

Albert Einstein, Stephen Hawking, Bill Gates, John Lennon, Björk, Susan Sontag, Agatha Christie, Bobby Fischer, Stephen King, Friedrich Nietzsche, Vincent Van Gogh, Kurt Cobain, Jodie Foster, “Fox Mulder” (X Files).