Rigtige mange danskere går ned med stress. Enten er de sygemeldte eller ligger lige på kanten til at blive det.
I følge sundhedsstyrelsen er antallet af voksne danskere der har en høj score på stressskalaen steget voldsomt de senere år.
Helt konkret fra 21% i 2013 til 29% i 2021. Stress ses også højest blandt de 16-24-årige. Måske udløst af det voldsomme pres, forventninger og SoMe, der i dag fylder en stor del af de unges hverdag. Det samme gør sig gældende på børnefamilier, der også har et højt pres på sig.
Det er voldsomme tal og vi kan hurtigt blive enige om, at stress gavner ingen - slet ikke den person, der er gået ned med stress.
Det siges at flere kvinder går ned med stress. Måske handler det om vores stereotypiske kønsrollemønstre som at kvinder er perfektionister og at kvinder er mere sårbare over for stress end mænd.
Men – er det nu hele sandheden? Kunne det fx handle om at mænds stress ikke dukker op i statistikkerne, fordi deres stress ikke erkendes – eller fordi mænd ikke søger hjælp for stress?
Det kunne der godt være noget, der tyder på. Det er et faktum at danske mænd lever 3-5 år kortere og at mænd ofte er ramt af alvorligere sygdomme, de går både sjældnere og senere til læge end kvinder. Altså det her med at lytte til kroppens fortællinger er ikke altid det første, mænd tænker på. Bl.a. herfor begår mænd selvmord tre gange oftere end kvinder. (kilde: ”Kend din krop mand, L&R)
Det er ført når mænd er helt derude, hvor de bliver sygemeldte – måske fyret at de erkender, at de har behov for hjælp. Og her kan stress ende med at udvikle sig til en depression og ende med at blive kronisk – det gælder både for mænd og kvinder.
Det gode er, at stress kan afhjælpes med den rette hjælp og håndteres korrekt. Det er først når den har udviklet sig til at blive kronisk med depression til følge, at det kan blive mere vanskeligt.
Samtale om stress i et terapiforløb og hvad der ligger bag, kan være en rigtig god hjælp til at komme videre i livet.
