Hvem er jeg:
Jeg er uddannet psykoterapeut MPF fra uddannelsesstedet ID-Academy. Jeg har klienter i samtaleterapi/forløb, pårørende i samtaleforløb samt i grupper og afholder forskellige workshops.
I alle disse samtaler, er jeg underlagt tavshedspligt og går fortsat både i supervision og egen terapi.
Oveni at være psykoterapeut, er jeg også uddannet social- og sundhedsassistent og har arbejdet med mennesker i henved 43 år.
Desuden har jeg siddet som frivillig rådgiver hos mandecentret i København og har samtaler med mænd i nogle af deres livs kriser.
Jeg har gennem 11 år stået bag Facebook gruppen: ”Pårørende til misbrugere”
Samt facebookgruppen "fra selvhad til selvværd".
Jeg er medlem af Dansk psykoterapeut forening, som du kan læse meget mere om ved at trykke på linket nederst på siden.
Hvem er jeg i mit private liv:
Jeg er en kvinde på 61 år med et levet liv bag mig, hvor jeg bestemt ikke er blevet skånet.
Starten på mit liv foregik i en dysfunktionel familie med 4 ældre søskende. Vores forældre gjorde alt de kunne, og mere til, der ikke var så godt. De forstod ikke at rumme og elske dem selv og kunne hermed ikke videregive det til os børn. Jeg voksede op gennem min skoletid med voldsom mobning, der absolut ikke var særligt godt for mit selvværd. Jeg havde som meget ung intet af det.
Jeg mistede min mor til en blodprop da jeg kun 19 år og sorgen efter hende sidder stadig i min sjæl. Senere mistede jeg min ene storebror til en kræftsygdom. Der gik små 3 måneder fra jeg fik det af vide, til han var væk.
Desuden også min kæreste gennem flere år til et hurtigt kræftforløb. Det tog ca 17 måneder.
Jeg har en voksen søn, der har været afhængig til stoffer og alkohol gennem
mange år og har psykiske udfordringer. Så jeg kender om noget til smerte, sorg og det der
kaldes ”ventesorg”.
Jeg har også mistet dyr gennem hele mit liv - på flere forskellige måde, så den sorg og
smerte i den forbindelse, er jeg også "mester" i.
Jeg er dog heldig i min tilværelse, da jeg altid har haft en positiv og let tilgang til livet, og
især i mine senere år.
Jeg startede stille og roligt på min egen rejse da jeg var i starten af 30-erne og altså mor til
2 aktive skønne sønner.
Under min uddannelse som psykoterapeut, blev jeg utrolig opmærksom på, hvor meget jeg
dømte mig selv (og dermed andre) jeg blev også opmærksom på, hvor lidt jeg gav mig
selv egenkærlighed og egenomsorg - samt hvor vigtigt det var, at være nærværende,
medfølende og nænsom mod og til mig selv. Jeg blev ekstrem opmærksom på, hvor
vigtig jeg var - og er.
For er jeg der ikke for mig selv, så kan jeg heller ikke være der for andre.
Et af mine yndlingscitater (og jeg har fået en del) er fra Audrey Hepburn:
Min største sejr er, at være i stand til at leve med mig selv og accepterer mine fejl og
og mangler. Jeg er langtfra det menneske, jeg gerne vil være - jeg har dog besluttet mig for,
at jeg er ikke så ringe endda"
https://www.facebook.com/hjertetsterapi.dk