Tilknytning handler i bund og grund, om den måde vi mennesker ubevidst er knyttet til andre på, samt indgår i relationer med. Det hele starter i vores barndom, udvikler sig i vores ungdom, kommer til udtryk i vores voksne liv og gives videre i arv til næste generations barndom.
Både under graviditeten samt de første tre spæde år af vores liv, bliver grundlaget for vores personlighed dannet. Allerede kort efter fødslen starter det, der kaldes spejlneuroner. Et lille barn kan allerede få timer række tunge efter os, når vi gør det. Vi kan som forældre ikke se os mæt på det lille spædbarn og de spejler os lige med det samme. De viser her tilknytningsadfærd. Tilknytningsmønstre færdiggøres i sin grundform til barnet runder de 12 år.
Det er her SÅ yders vigtigt, at barnet bliver rummet, set, hørt og støttet på livets vej. Og gør barnet ikke det, kan det udviklet et utrygt tilknytningsmønster der forfølger barnet op igennem voksenlivet.
Der findes 4 forskellige tilknytningsmønstre og nogle undermønstre
Tryg tilknytning og -
Utryg tilknytning
Den trygge tilknytning:
Her føler barnet sig mødt, set, respekteret og elsket.
Når den voksne er nærværende, beskyttende, interesseret i barnet og dets behov og ikke-dømmende, fyldt med ubetinget kærlighed til barnet, gives hermed en tro på, at det er fuldstændigt og præcist som det skal være. Barnet vokser op med en tro på, at det er ok, fyldt med selvværd og selvtillid og klar til at bevæge sig ud i verden og udforske den og altid vide, det kan vende hjem til den trygge base.
Undersøgelser viser at der er ca. 60 % der vokser op i denne gruppe.
Afvisende/undvigende tilknytning:
Bliver barnet mødt med en forældreadfærd, som er præget af afvisning, fordømmelse, ignorering, kritik og måske ligefrem fjendtlighed og som ofte er alene (nøglebørn) De børn vil ikke føle, at forældrene er til rådighed og kan ende med at føle sig afvist, ignoreret, ikke gode nok/eller gode at være sammen med. Disse børn overbeviser sig selv om, at de ikke har brug for andre, de kan klare sig selv. Oveni forsøger de også at finde ud af hvad forældrene vil have og forsøger at blive noget andet end det, de er for at få forældrenes accept og kærlighed. Herved opstår fx det falske selv
Børn der er afvisende/uundgået kan have høj selvtillid, og et lavt selvværd.
Undersøgelser viser at der er ca. 20 % der vokser op i denne gruppe.
Ængstelig/ambivalent tilknytning:
Børn i denne gruppe er ofte vokset op med en forældre adfærd, hvor forældre mest har været optaget af deres egne indre tilstande. Barnet har således aldrig rigtigt kunne regne med forældrenes tilstedeværelse, tillid og kærlighed.
Uforudsigelige omgivelser skaber stress, hyperarousal og barnet er konstant fokuseret på forældrene. De klamrer sig ofte til forældrene og nogle gange får de opmærksomhed og kærlighed, andre gange ingen.
Undersøgelser viser at der er ca. 15 % der vokser op i denne gruppe.
Desorganiseret tilknytning:
Dette er den værste af alle tilknytninger. Barnet i denne gruppe har ikke kunne finde en fornuftig og brugbar overlevelsesstrategi i forhold til deres forældres adfærd.
Forældrenes adfærd kan gøre barnet voldsomt opskræmt. Det kan både være kaotisk og skræmmende at vokse op i disse familier. Det ene øjeblik kan forældrene være rolige, for at bryde ud i voldsomt raseri det næste. Barnet bliver på denne måde både fanget i at søge tryghed, eller at flygte samtidigt. Dette kaldes en double bind situation. Uanset hvad barnet gør, kan det ikke finde den tryghed, det har så hårdt brug for.
I disse familier er der vold, misbrug, incest, overgreb, krænkelser og/eller andre former for psykisk og fysisk mishandling.
Undersøgelser viser at det er ca. 5 % der vokser op i denne gruppe.
Det ses rigtigt tit, at når to med et utrygt mønster finder sammen i et parforhold - som jo er den næste store kærlighed efter forældrene - så skabes der konflikter. Og parforholdet kan blive en slåskamp, der ofte ender i en skilsmisse.
Det gode er, at uanset hvilket tilknytning vi er vokset op med – og vi kan sagtens være lidt/meget af dem alle – så er der ved bevidsthed og mønsterændring muligt at arbejde sig hen imod et trygt tilknytningsmønster.
Det er også vigtigt for mig at fortælle dig, at ALLE forældre gør det bedste, de kan ud fra den viden, de har på det pågældende tidspunkt. Desværre er det bare nogle gange ikke godt nok.
Kilde: tryg tilknytning.nu
